God psykolog i Aarhus?

Hvordan finder du en god psykolog i Aarhus? Hvad er en god psykolog? Hvordan vælger du en god psykolog?

Ser du på psykoterapiforskningen vil du opdage, at der ikke er ret stor forskel på, hvor virksomme (forstået som klientens bedring) de forskellige terapiformer er.

Der er imidlertid op til 8 til 10 gange så stor forskel på, hvem der udfører den psykoterapeutiske behandling, som der er forskel på, de forskellige terapiformers effektivitet.

Kort sagt, så er det altså vigtigere, hvem du får hjælp af, end det er, hvilken form for psykoterapi, denne psykolog udfører. Læs mere om terapi under Terapiformer.

Hvad er en god psykolog så?
Hvad er en god psykolog så? Erfaring spiller selvfølgelig en rolle - og gode psykologer får løbende supervision, så de løbende udvikler sig. En psykolog er kun uerfaren én gang, men man kan forblive inkompetent hele livet, hvis ikke han/hun løbende er nysgerrig på sig selv i samspil med andre, og nogle gange tvivler en lille smule på egne evner.

Ifølge centrale teoretikeres perspektiv på psykoterapeutisk virksomhed og virksomme elementer i psykoterapi, indtager den gode psykologs personlige egenskaber en central plads i den omsorgsfunktion og det psykiske modningsarbejde som psykoterapi er (Holmes, 2003; Mikulincer & Shaver, 2007). Kvaliteten af relationen og arbejdsalliancen mellem terapeut og klient fremhæves som både forudsætning, det primære arbejdspunkt og forandringens køretøj (Bordin, 1979; Samtag, Muran og Safran, 2002).

De personlige egenskaber fungerer som grundlaget for den gode psykologs empatiske beredskab, omsorgsduelighed og relationsevne (Tansey & Burk, 1989). Og er dermed grundlaget for væsentlige dele af den gode psykologs fagpersonlige forudsætninger for at hjælpe klienten hen imod en mere integreret og autonom måde at fungere på, med fokus på objektrelationstilstande og tilknytningsmønstre, refleksiv funktion og overføringer (Bowlby, 1988; Slade 2008; Wallin, 2007).

Personlighedsmæssige forudsætninger, som psykologen ikke kan vælge til eller fralægge sig i et forsøg på at indtage en neutral position i forhold til klienten i det terapeutiske arbejde (Holmes, 2003; Hougaard, 2004; Langridge, 2007; Pervin, 1996). Et terapeutisk arbejde der har fællestræk med personlighedsmodningen i ontogenesen (Holmes, 2003; Mikulincer & Shaver, 2007). Fællestræk hvis indre logik understøtter påstanden om, at terapeuten som omsorgsperson og følelsesmæssig sikker base ikke kan være neutral i arbejdet med klientens tilknytning (Levy et. al, 2011).

Der tegner sig konturer af at centrale og afgørende virksomme elementer i psykoterapeutisk virksomhed, er graden af modenhed af den gode psykologs egne psykiske struktur, grænser og bevidste som ubevidste psykiske funktionsniveau, herunder brug af forsvarsmekanismer.

At den gode psykolog er i stand til at kunne etablere en bæredygtig relation/terapeutisk alliance, kommunikation og affektiv regulering af sig selv og klienten, som funktion af egne objektrelationer, tilknytningsstil, empatiske beredskab, samt implicit som eksplicit mentaliseringsevne (Bateman og Fonagy, 2007; Gabbard og Wilkinson, 1996; Gullestad og Killingmo, 2002). Herunder at den gode psykolog selv fungerer integreret og i passende omfang tør anvende eks. selvafsløring, samt at se kritisk på egne forcer og begrænsninger forbundet til sin egen opvæksthistorie og sårbarheder (Eagle, 2011a; Wallin, 2007).

Vi ser et sammenfald mellem omsorgens betydning i børns tidlige udvikling og psykodynamisk terapi. At udviklingen hos barnet/klienten er afhængig af omsorgsgivers relations- og kommunikationsevne. Og at sikkerhed i relationen, affektiv regulering og afstemthed er afsættet for relationsarbejdet og bibringelse af indsigt (Bordin, 1979; Holmes, 2003; Mikulincer & Shaver, 2007; Orlensky og Haward, 1986; Sørensen, 2006). Den gode psykologs objektrelationer, tilknytningsstil og mentaliseringsevne bliver altså afsættet for at arbejde terapeutisk med klientens objektrelationer, tilknytningsstil og mentaliseringsevne.

Herunder at den gode psykolog, med en jævnt svævende opmærksomhed og kapacitet for reverie, er i stand til at lytte og være tilgængelig og varm på en autentisk måde; have sind på sinde; være forstående, empatisk og accepterende; kunne rumme, gennemarbejde og reparerer misforståelser og relations-nedbrud; intellektuelt som følelsesmæssigt at forstå, det klienten ikke forstår; tilføre mening og sætte grænser; genkende sammenfald af relationsmønstre mellem sig selv og klienten - samt at rumme evt. frustrationen forbundet hermed, uden at gratificere egne behov og forstyrrelser (Bordin, 1979; Goldman & Kernis, 2002; Holmes, 2003; Killingmo, 1989, 2006; Malan, 1992; Najavits og Strupp, 1994; Ogden, 1999; Rogers, 1975; Samtag, Muran og Safran, 2002; Spinelli, 1998).

Specielt den gode psykolog evne til at forstå hele klientens subjektive oplevelse, sig selv og deres indbyrdes relation, intellektuelt som følelsesmæssigt, virker til at være en central terapeutrelevant egenskab og virksomt element i psykoterapi. At terapeuten med jævnt svævende opmærksomhed og på en hengivende måde kan indtage en terapeutisk holdning, hvor terapeuten modtager og rummer klientens følelser og ubehag, samt projektioner af ubehag, bearbejde disse og leverer dem tilbage i fordøjet form, uden aktivt at tænke (forstået som en rationel proces), jf. Bions begreb revierie (Gullestad og Killingmo, 2007; Ogden, 1999; Shore 2006, 2011).

Udvælgelse af gode psykolog-kandidater
Det er svært at forestille sig uddannelsen af gode psykologer, uden et akademisk vidensgrundlag, en underbygget viden og forståelse af psykens udvikling, funktion, samt præmissen for struktur og indhold i den terapeutiske situation. Herunder viden om både klientens og terapeutens (personlige) udfordringer ved at indgå i det relationelle arbejde i psykoterapi (Rønnestad & Skovholdt, 2003, p. 56).

Men teori alene sætter ikke den gode psykolog i stand til at agere terapeutisk. Viden giver en forståelse og en legitimering. Men selve det terapeutisk håndværk er, i høj grad forbundet til terapeutens personlighed, indre dialog og logikker, kombineret med erfaring der sidenhen danner grundlag for en øget intuition.

Læs mere om terapi under Terapiformer.